Den dag, jeg mødte Sissel…

Kender du det? At vågne en morgen med bevidstheden om, at du skal møde et af dine allerstørste idoler i verden? Nå ikke, men så læs trygt videre, for så vil jeg give dig et indblik i, hvordan det har været for mig i dag, tirsdag den 30. oktober 2018, hvor jeg vågnede med udsigt til at møde et af mine allerstørste idoler, Sissel Kyrkjebø. Og ikke bare møde hende, men faktisk synge sammen med hende. Dagen i dag vil for altid vil være en helt særlig tirsdag.

Faktisk startede det allerede i går aftes med en sms fra et norsk nummer. Jeg troede, det var spam, og åbnede den ikke med det samme. Alligevel vandt nysgerrigheden, og jeg åbnede beskeden, som startede med følgende tekst:
“Kjære Anne-Mette,
Etter en nokså lang og nøye prosess har Sissel kommet frem til hvem hun vil synge med i Viborg.
Gratulerer, det ble deg!”
Jeg nåede ikke længere i beskeden, men begyndte at skrige og smed telefonen fra mig. Min mand så forskrækket på mig og spurgte, hvad der var galt. Jeg råbte: “JEG SKAL SYNGE MED SISSEL!”
Beskeden blev tjekket igen, for jeg troede helt ærligt, at det var en fejl, men den var god nok. Ca. ti minutter senere ringede den danske promoter for at aftale nærmere. Sissel ville være i Viborg i dag, så hvis jeg havde mulighed for det, ville hun gerne møde mig. Jeg fik flyttet et par møder og priste mig lykkelig for, at jeg ikke var på arbejde i Varde, København eller et helt tredje sted, som ellers sagtens kunne have været tilfældet.

Søvn blev det ikke til meget af i nat. Nogle timer blev det dog til, og da jeg vågnede, tjekkede jeg lige beskederne igen. For at være sikker på, at det ikke var noget jeg havde drømt. Formiddagen sneglede sig af sted. Jeg kunne på ingen måde koncentrere mig om at arbejde. Dog var jeg nogenlunde nærværende til en mentorsamtale, men med et halvt øje på telefonen, hvor en besked fra TV midtvest tikkede ind: “Kan du ringe?” Jeg skrev lidt med journalist og fotograf Karl Erik og aftalte, at vi skulle mødes hjemme hos mig ca. 12.30. Han ville gerne følge mig det sidste stykke inden mødet med Sissel kl. ca. 14. Han filmede lidt herhjemme og stillede nogle spørgsmål.

Sammen kørte vi ind til Loungen, hvor mødet med Sissel og det efterfølgende pressemøde skulle finde sted. Jeg var overraskende rolig, mens jeg ventede med et kamera vendt mod mig hele tiden. Og pludselig kom hun op ad trappen og hen mod mig. Smuk og strålende og præcis, som jeg havde forestillet mig. Sød, naturlig og ekstremt nærværende. Jeg spurgte, om jeg måtte give hende et kram, og det måtte jeg selvfølgelig gerne. WOW, det var vildt!

Vi blev vist ind i et lokale, bare os to, så vi kunne bruge lidt tid på at hilse på hinanden uden andres nysgerrige blikke. Vi talte og talte. Hun fortalte om sin mor og bedstemor, som begge havde synget altid. Hun kendte en del til mig, viste det sig, og hun spurgte nysgerrigt ind til både min sang og mit liv i øvrigt. I øvrigt var hun meget fascineret af min fortælling om surprisebrylluppet. Undervejs i samtalen faldt snakken på koncerten fredag den 14. december, hvor vi sammen skal synge sangen Somewhere fra West Side Story. Hun havde en indspilning af et klaverarrangement, så vi kunne øve det sammen.

Forestil dig, at verden står stille. Bare et øjeblik. Der er kun nuet, der gælder. Nærværet er totalt og intet kan ødelægge denne fine stund.

Jeg kan slet ikke finde de rigtige ord til at beskrive, hvordan det føltes at sidde i et lokale med Sissel, som jeg beundret i over 30 år. Nu sad hun der ved siden af mig, i levende live og sang sammen med mig, og jeg ønskede aldrig øjeblikket skulle forsvinde. Da den sidste tone ebbede ud, måtte jeg lige trække vejret helt ned i maven, knibe mig selv i armen og suge øjeblikket ind. Det var overvældende på den TOTALT fede måde.

Promoteren kom ind for at hente os. Vi havde talt længe, og der sad en lille flok pressefolk i lokalet ved siden af. Men Sissel spurgte nysgerrigt ind til min bog, og jeg lovede hende et eksemplar, når vi mødes igen i december. Signeret og det hele.

Resultatet af pressemødet kan I se både i Viborg Stifts Folkeblad og TV midtvest. Vi sang lidt for de fremmødte. Tinghallens PR ansvarlige optog vores lille optræden (ikke i super kvalitet, men bare så I kan få en lille prøve), som du kan se her: AM og Sissel synger. Du kan i øvrigt købe en af de resterende 400 billetter her.

Det var virkelig overvældende at høre så stor ros fra en kvinde, som jeg har været fan af i mange, mange år, og som for mig er en af de allerstørste stemmer, vi har – overhovedet. Ja, jeg begynder helt ærligt at tude ved tanken om det. Jeg er også utroligt ydmyg over, hvor meget hun synes at glæde sig på mine vegne over, at hun kan give mig denne oplevelse. At hun oprigtigt glæder sig til at synge med mig (ligesom hun sikkert også glæder sig til at synge med de 18 andre, som er udvalgt i hele Norden).

Noget af det mest fantastiske ved denne dag har været at mærke al den kærlighed, der er strømmet min vej. Fra venner, familie og bekendte. Meget passende holder jeg torsdag oplæg på Skivekonferencen om taknemmelighed (dog i en lidt anden sammenhæng, da oplægget handler om, hvordan jeg har lært at være taknemmelig som mor til et barn med autisme).

Havde nogen sagt til mig for en uge eller en måned siden, at jeg i dag ville sidde sammen med Sissel og synge, bare os to, så havde jeg nok grinet højlydt og længe. Men ved I hvad? Nogle gange går drømme faktisk i opfyldelse. Nej, faktisk overgår virkeligheden ens vildeste fantasi. Jeg har nu halvanden måned til virkelig at glæde mig til at møde dette fantastiske menneske endnu engang, og ikke mindst synge sammen med hende for 1400 mennesker. Det er jo helt, HELT vildt!!!!